Foldens Hotel

Adresse: Sct. Laurentii Vej 41, DK-9990 Skagen
Område: Toppen af Danmark
Vis kort

Overnatning | Foldens Hotel i hjertet af Skagen er byens mest centrale hotel, med kort afstand til Skagens seværdigheder, shopping, havnen, Skagen Museum og meget mere. Her findes den hyggeligste stemning i vores restaurant eller på Viseværtshuset, hvor man også finder live-musik om sommeren. Vi ses i hjertet af Skagen!

Foldens Hotel er beliggende på gågaden i centrum af Skagen, hvor man lige ude foran døren finder en masse spændende shopping muligheder. Kun en kort gåtur herfra er Skagen Havn med de kendte Thorvald Bindesbøll pakhuse, som huser blandt andet Pakhuset og Skagen Fiskerestaurant. Havnen emmer af liv og der venter gode madoplevelser her. Kun en kort gåtur i den anden retning ligger Sønderstranden, som er den mest populære strand i Skagen, med børnevenlige bademuligheder og udsigt til Vippefyret og Det Grå Fyr.

Lige overfor hotellet finder man togstationen, hvor der om sommeren går busser, der kører ud til Grenen. Ved togstationen findes der også cykeludlejning, så man kan tage en ellers kan man også leje cykler og tage en smuk cykeltur gennem byen eller til Den Tilsandede Kirke.

Foldens Hotel byder på egen café og restaurant med stort udvalg af danske retter samt fisk - vi er jo i Skagen. I sammenhæng med hotellet ligger det berømte Viseværtshuset, som er det ældste spillested i byen. Her finder man live-musik hver dag om sommeren og i weekenderne i for -og eftersæsonen.

Foldens Hotel byder på 38 hyggelige værelser med elegant indretning. Mange af værelserne har en god udsigt mod gågaden, hvor de andre har udsigt mod den historiske Østerby.

Hotellet har egen parkeringsplads med mulighed for opladning af elbil.

Vi glæder os meget til at byde jer velkommen på Foldens Hotel.


Kundeservice

Har du spørgsmål til din booking?

Telefon: +45 98 44 13 77

E-mail: support@toppenafdanmark.dk


Book med os

Bestil trygt din ferie hos Toppen af Danmark


Kundeservice

Har du spørgsmål til din booking?

Telefon: +45 98 44 13 77

E-mail: support@toppenafdanmark.dk

Book med os

Bestil trygt din ferie hos Toppen af Danmark


Build: 24-11-2021 17:25:55, Host: online3core19, DB: o3.cbguide-8827.cbischannel-38558.v1 online3data04.db.citybreak.com:8080, Controller: Accommodation, Action: showdetails