Hos Restaurant Gratværk forvandles enkel mad til himmerigsmundfulde

Deres retter er lavet ud fra omtanke for dyrevelfærd, økologi og bæredygtighed. Og de er ikke i tvivl om, at det kan smages.

Sammen med traditioner og håndværk lader de maden tale i al sin enkelhed. Du kan vælge 3, 4 eller 5 retter.

I intime og hyggelige rammer i Frederikshavn, serveres maden, fulgt af nærhed og fortællinger om deres værdier og valg. På den måde sørger de for, ikke blot at servere et måltid, men en madoplevelse.

Frokost og Gratværks Vinbar

Kom og nyd en lækker frokost af sæsonens friske råvare i vinbaren fra kl. 12.00-15.00 på åbningsdagene.

Gratværk er mere end blot en restaurant i Frederikshavns gågade, her er det muligt blot at nyde et godt glas, i hyggelige og rolige omgivelser.

Her er der fokus på økologi og lokale råvarer og det afspejler sig også på udvalget af drikkevarer. Du finder et stort udvalg af økologiske vine på glas, hjemmelavede drinks, lokale øl og små hjemmelavede snacks.

Der er i hele åbningstiden mulighed for at komme forbi og spille et spil og nyde en hyggelig stund i vinbaren, drikke en kop kaffe med lidt sødt til eller forkæle dig selv med en hjemmelavet drink.
 

Andre oplevelser i Toppen af Danmark

 

Restaurant Gratværk, Havnegade 7A, 9900 Frederikshavn, +45 88 63 88 73, www.restaurantgratvaerk.dk