Fodboldgolfbanens 18 huller har udfordringer af forskellig karakter, og på nogle af banerne er forhindringerne miniudgaver af klassiske symboler fra Skagen.

Ved hvert hul finder du en infotavle, som udover at vise hvordan hullet skal spilles, også har information om Skagen og området omkring fodboldgolfbanen.

Banen, som har åbent alle dage fra kl. 9 til solnedgang, har en samlet længde på 962 meter og banens samlede par er på 81 spark. Hvis I er 4 personer, varer et spil ca. halvanden time.

Ved området er der gratis parkering og I kan nyde medbragt mad og drikke på den store overdækkede terrasse. I kan sågar låne en trækvogn, som kan tages med rundt på banen, og hunde er også velkomne så længe de holdes i snor.