Ikoniske badehytter sætter stemningen

Den klassiske badeby Løkken byder dig godt velkomme til mange dejlige feriedage, med aktiviteter både på vandet eller i den smukke natur. Søger du derimod efter dage med ren hygge og afslapning, bliver du også forkælet med muligheder her. Traditionelt har gæster fra ind- og udland søgt til Løkken, draget af havet, stranden og selve byen. Lige udenfor byskiltet kan du opleve de mest fantastiske klitformationer placeret i en utæmmet natur.

Mod nord finder du Nr. Lyngby hvor blikket automatisk dvæler ved den smukke horisont, hvor det mod syd ved Grønhøj er klitlandskabet der fascinerer.

Hvert år, når de berømte hvide badehuse kommer tilbage på stranden, indvarsler det sommerens komme med glade gæster og liv på både strand og i byen.

Omme bag klitterne findes den hyggelige by

Det mægtige og evigt skiftende Vesterhav er så at sige placeret som Løkkens baghave, og i byens gader er der strandsand, en hyggeligt traditionel maritim stemning og så selvfølgelig en atmosfære der får dig ned i gear og i total feriestemning.  Byen, havet og de smukke omgivelser brænder sig fast på din nethinde som en dejlig påmindelse om gode ferier.

Her er mange caféer, der lokker med de lækreste retter på menukortet, forskelligartede butikker med et godt og spændende udvalg til gode priser, og flere steder med god lokal kunst og håndværk i høj klasse.

Her kan du bo i Toppen af Danmark

Bladr i listen og find lige præcis det hotel du har lyst til at bo på, og book dit ophold med det samme

Andre oplevelser i Toppen af Danmark

 

Overnatning i Løkken

I Løkken finder du overnatning til enhver. Løkken har et bredt udvalg af overnatningsmuligheder, om du er til et sommerhus i klitterne tæt på den brede sandstrand og de ikoniske hvide badehuse eller et feriecenter, hvor der er aktiviteter til familiens mindste. I og rundt Løkken er også mange campingpladser, som både ligger tæt på stranden, skoven, klitplantagen eller Løkken by. Inde i Løkken by er det muligt at booke et hotelværelse eller et værelse på et Bed & Breakfast, så du er tæt på alle Løkkens seværdigheder og det hyggelige byliv. En afstikker til Rubjerg Knude Fyr er anbefalelsesværdigt, uanset hvilken overnatning du vælger.