Præg turen til Nordjylland med anderledes oplever som I sent vil glemme

Oplevelser i særklasse i Nordjylland

I Nordjylland bliver du mødt af alverdens oplevelser for alle i hele familien, store som små. Udover de gængse aktiviteter og oplevelser som Grenen og Råbjerg Mile, bugner Nordjylland ligeledes af anderledes oplevelser. Og hvad der kendetegner disse oplevelser er, at I med sikkerhed ikke vil støde på lignende andre steder i landet.

Drag på troldejagt i den nordjyske natur

Deltag i troldefolkefesten, og tag på troldejagt i Nordjylland. Rundt omkring ved flere smukke steder i Nordjylland finder I store trolde, der er opført af kunstneren Thomas Dambo. Fælles for de imponerende trolde er, at de er opført i genbrugstræ. I jagten på troldene kommer I rundt omkring i naturen, og I bliver bliver tvunget til at gå på opdagelse og være nysgerrige for at finde frem til kæmperne.

Dronningestien ved Frederikshavn med udsigt

Palmestrand under dansk himmel

Når man tænker på de danske strande, er det nødvendigvis ikke palmer, man forbinder dem med. Dette er dog alligevel tilfældet i Frederikshavn, hvor I vil støde på et usædvanligt syn. Stranden er nemlig prydet med omkring 100 palmer, der med det samme vil føre jeres tanker hen på sydlandsk stemning, og her kan I lege, at I befinder jer under sydens sol for en stund.

Tag på en rejse rundt i hele verden

Lige på grænsen til Nordjylland i nærheden af Hobro ligger hele verden for jeres fødder. Ved Klejtrup Sø finder I en miniudgave af et verdenskort udformet som øer i vandet. Her byder verdenskortet op til læring og sjov leg, hvor I kan hoppe rundt og besøge alle verdens lande og kontinenter på én og samme dag.

En hel verden udformet i skulpturer

Tag på oplevelse i Skulpturparken i Blokhus, og bliv fortryllet af de mange imponerende skulpturer. Med sine 20.000 m2 rummer parken Danmarks største udendørs udstilling af skulpturer i sand såvel som træ, sten, granit, beton, metal og bronze. På den måde kan I bruge dagen på at udforske de mange skulpturer i en park, der rummer oplevelser for alle.

Anderledes oplevelser gør turen unik

Besøg Nordjylland, hvor I kan opleve noget anderledes end I er vant til. Med et væld af anderledes oplevelser, som ikke er til at finde andre steder, kan I nemt præge jeres tur som I ønsker. Slå jer løs, og få en tur alle i familien ikke vil glemme lige foreløbig.

 

 

Find anderledes oplevelser i Nordjylland her

Selected filters:
<% formatOccasionDate(occasions.start) %> - <% formatOccasionDate(occasions.end) %>
<% categoryById(item).text %>
<% geoById(item).text %>