Brøndums Hotel

Brøndums Hotel

Velkommen indenfor i Brøndums Hotel – et af Skagens mest historiske hoteller. Her holdt mange skagensmalere til og hotellet har flere gange dannet motiv for deres malerier. Med en eller flere overnatninger kan du gå i kunstnernes fodspor og mærke stemningen på det berømte badehotel.

Information

Nyd din ferie i historiske omgivelser og oplev en central del af skagensmalernes historie. Brøndums Hotel ligger centralt i Skagen og har Skagens Museum som nabo. Den berømte Sønderstrand og Vippefyret ligger blot få minutters gang fra Brøndums Hotel.

Hotellet består af 5 bygninger – hovedbygningen, Admiralgaarden, Anchersvej 8, Finnens Hus og Trolles Hus. I både hovedbygningen og Admiralgaarden findes flere dobbelt- og enkeltværelser. Anchersvej 8, Finnes Hus samt Trolles Hus består af mindre lejligheder.

Restauranten på Brøndums Hotel byder på fantastisk mad, hvor nogle retter stadigvæk tager udgangspunkt i den unikke historie, som hotellet har, og flere af retterne tager udgangspunkt i Madam Brøndums kogekunst. På frokostkortet har smørrebrød en central position, hvor aftenkortet bærer præg af Brøndums Hotels klassiske stil og kokkens kreativitet. Om morgenen bliver der serveret en lækker morgenmad.

Hotellet er indrettet med udgangspunkt i historien og er klædt i smukke farver. Restauranten er med sine store vinduespartier en særlig oplevelse. Værelserne er ligeledes indrettet med smukke farver og du bliver med det samme ramt af en badehotelsstemning, som både giver et charmerende udtryk og får dig til at føle dig hjemme.

Historien om Brøndums Hotel startede allerede i 1839, hvor Anna Anchers farmor, Ane Kirstine Houmann, arvede Brøndums gård. I 1859 gav Kong Frederik VII godkendelse til at udvide fra købmandsgård til gæstgiveri. Dette var startskuddet til det Brøndums Hotel, som vi kender i dag. Siden hotellet startede som gæstgiveri, har mange prominente personer gæstet Brøndums Hotel. Blandt andet H.C. Andersen har besøgt gæstgiveriet på sin rejse. De kendte skagensmalere havde deres gang på hotellet, afholdte ”Kunstner Akademier” og holdte fester i spisesalen. Dog var pengene ikke mange dengang og de betalte derfor deres ophold med malerier, som i dag kan betragtes i Skagens Museum på den anden side af vejen.

Faciliteter og services

  • Offentlig parkering i nærheden
  • Restaurant
  • Conference possibilities
  • Bar
  • Ikke-ryger værelse
  • Library
  • À la carte
  • Morgenmad
  • By
  • Strand
  • Luggage room
  • Mountain hiking
  • All public areas non-smoking
  • Newspaper
  • Free Wi-Fi