NORDKRAFT BIG BAND

NORDKRAFT BIG BAND

Prices from 60

  • Visiting address: Skolevej 5 , 9990 Skagen

Der bydes ind til koncertoplevelse af de helt store med musik forankret i jazz- og bigbandtraditionen og med tydelige overlap til folk-musik, musicalgenren og den moderne klassiske verden.

Information

Kappelborg præsenterer det succesfulde og anerkendte Nordkraft Big Band sammen med den prisvindende amerikanske sangerinde Danielle Wertz og chefdirigent, den 4x Grammy-nominerede amerikanske komponist/saxofonist, Remy Le Boeuf.




Danielle Wertz


Danielle Wertz er en prisvindende amerikansk kunstner, der lige nu stormer frem – ”en mesterlig balladefortolker” (NYC Jazz Record) og semifinalist i den prestigefyldte Thelonious Monk International Jazz Vocal Competition.


Den New York City-baserede sanger, komponist og arrangør væver elementer af jazz, folk og ordløse vokalteksturer sammen for at skabe en intim og personlig musikalsk verden. 




Remy Le Boeuf


Remy Le Boeuf er chefdirigent ved Nordkraft Big band i 2023-2025. Han er amerikansk saxofonist og komponist, som allerede har sat sine tydelige spor i den internationale jazzscene med fire Grammy-nomineringer, flere flotte udmærkelser og hyldet af The New York Times for sin musiks “overvældende skønhed”. I følge amerikanske musikmedier er Le Boeuf på niveau med bl.a. Miho Hazama (chefdirigenten i DR Big Band), hvilket gør ham til lidt af et scoop for det nordjyske bigband og musikmiljø.




Nordkraft Big Band


Nordkraft Big Band er hele Danmarks nordjyske bigband, som gennem de seneste år har markeret sig som et af de mest aktive, visionære og seriøse ensemble indenfor rytmisk musik. Det 17 personer store bigband har udgivet flere plader af meget forskellig karakter. Senest blev pladen Strangers To Ourselves Ugens Album på DR P8 Jazz, ligesom bigbandet bliver spillet på både danske og udenlandske jazzradioer og streamet i hele verden.

Book now

Prices from 60

Occasions (<% occasionResult.length %>)

10 April 20:00

Occasions (1)

10 April 20:00 - 21:30