Krudttårnet er helt sikkert et besøg værd

Den gamle bygning er nu et imposant museum med krudt og kugler plus den spændende historie om Fladstrand og den danske flåde. På øverste etage ses den særprægede tagkonstruktion foruden kanoner.

I 1970’erne blev Krudttårnet klemt inde mellem byens nye store arbejdsplads - et moderne skibsværft, hvorfor man i 1974 besluttede at flytte Krudttårnet til dets nuværende placering på en mere hensigtsmæssig plads - 270 meter fra dets oprindelige ståsted.

Hvert år afholdes et Tordenskiold event, hvor stedet foran Krudttårnet og hele byen summer af stemningen fra 1717. Det er også muligt at blive borgerligt viet inde i tårnet.

Kl. 20.00 hver aften i sæsonen, skydes solen ned med sortkrudts salutering.


Krudttårnet | Kragholmen 1 | 9900 Frederikshavn | +45 98 42 31 11 | www.krudttårnet.dk

Andre oplevelser i Toppen af Danmark