Fordele for dig som medlem

Derfor skal du være medlem af Turistforeningen Toppen af Danmark

Dit medlemskab sikrer profilering af din virksomhed og styrker samtidig udviklingen af nye tiltag til glæde for gæsterne og til gavn for en fælles omsætning. Vi er en topmoderne bookingportal, målrettet til at tiltrække nye, nationale såvel som internationale, gæster til vores område og til din virksomhed. Som medlem bidrager du til en fælles, stærk markedsføring, med fokus på endnu flere gæster til området. Samtidigt sikrer du dine gæster en god service og unikke oplevelser, der gør, at de gerne kommer tilbage og - ikke mindst - anbefaler Skagen, Frederikshavn og Sæby til venner og bekendte. Dit medlemskab er både en investering og en sikring af meromsætning - i din by og i din virksomhed.

Klik her for at blive medlem

Markedsføring af medlemmer:
  • Gratis online-profilering af din virksomhed med fotos, tekst på dansk, engelsk og tysk, link til egen hjemmeside 
  • Rabat på annoncer i byguiderne 
  • Rabat på annoncer i øvrige udgivelser
  • Specialpris på annoncer i fælles kampagner i ind- og udland
  • Hjælp til pressemeddelelser
  • Mulighed for at udsende pressemeddelelser via Toppen af Danmarks mailsystem
  • Mulighed for at låne udvalgte fotos og videoer til din egen markedsføring
  • Mulighed for at deltage ved pressebesøg
  • Vi er på Facebook og Instagram, og du kan både linke til os samt bidrage med egne nyheder og arrangementer
Øvrige medlemsfordele:
  • Dine medarbejdere kan gratis deltage i de faste guidede ture
  • Specialpris for guide til dine egne personalearrangementer
  • Idé-oplæg til personaleture
  • Gratis nyhedsbrev, der holder dig og dit personale opdateret (ca. 3-4 gange årligt)
  • Du har stemmeret på Toppen af Danmarks årlige generalforsamling - det giver dig mulighed for at gøre din indflydelse gældende i forhold til fremtidig turismeudvikling
Om Turistforeningen Toppen af Danmark:
  • Vi er 100% medlemmernes forening, og har til formål at tale turisterhvervets sag samt sikre synlighed og gode rammevilkår for vores medlemmer
  • Vi har ca. 1 mio. årlige besøgende på: · Visitskagen.dk · Visitfrederikshavn.dk · Visitsaeby.dk · Toppenafdanmark.dk
  • Vi producerer og distribuerer hvert år 160.000 trykte byguider, der har en anslået læserskare på 700.000
  • Vi har flere end 120.000 følgere på sociale medier
  • Vores bookingportal har fokus på flere gæster udenfor sommersæsonen, en mere tidssvarende online tilgængelighed for pakkede produkter, online billetsalg med mere
  • Vi har en vigtig rolle i destinationsmarkedsføring, med nær kontakt til erhvervet og ’hånden på kogepladen’
  • Vi tilbyder partnerskabsaftaler til medlemsvirksomheder for fælles optimalt udbytte af markedsføringsindsatser
  • Vi driver guideservice for krydstogtsgæster
  • Vi ejer og driver feriehusudlejningen Toppen af Danmark - Feriehuse.dk, hvis overskud geninvesteres i bl.a. lokal markedsføring
  • Vi støtter og/eller driver events, der fremmer helårsturisme
  • Vi er medlem af Rejsegarantifonden
  • Vi har hovedkontor i Skagen og medlemskontor i ’For Retfærdigheden’ i Sæby

Turistforeningen for Toppen af Danmark, Sct. Laurentii Vej 6B, 9990 Skagen, +45 98 44 13 77, info@toppenafdanmark.dk