Deals og hotelophold i Nordjylland til enhver lejlighed
Vi opdaterer løbende vores pakkerejser og gode tilbud, så de passer til de forskellige arrangementer, der finder sted i Toppen af Danmark. Vi vil eksempelvis gøre det nemt og simpelt for dig at komme afsted, når Danmarks smukkeste løb finder sted - nemlig Skagen Marathon. Med vores pakkerejse, som indeholder både hotel, restaurantbesøg og startnummer, skal du bare pakke tasken, binde snørebåndene og tage af sted - for vi har klaret alt det praktiske.
Vi bestræber os på at lave tilbud og deals til dig i Toppen af Danmark, så du kan få gode oplevelser til gode priser. Bestiller du en oplevelse gennem os, er du altid sikret overnatning på det bedste hotel og spisning på en nøje udvalgt restaurant. Med vores pakkedeals er du helt tæt på oplevelserne samt andre seværdigheder, der har relevans for dig.
Toppen af Danmark | En oplevelse for alle
Området byder på rigtig mange oplevelser, om man er afsted som voksen eller barn, så byder vi på enestående oplevelser. På vores bookingportal kan du bestille alle slags oplevelser – alt fra action- og vandreoplevelser til historiske, kulturelle og gastronomiske oplevelser.
I Toppen af Danmark venter der mange gastronomiske oplevelser. I Frederikshavn finder du Restaurant Essens, der i 2019 blev kåret som årets fiskerestaurant af Den Danske Spiseguide. Lidt længere mod vest finder du Kamii i Hjørring, som serverer sushi med fokus på kvalitet og den gode madoplevelse. Helt oppe i nord, ud til den populære lystbådehavn i Skagen, finder du Pakhuset og Skagen Fiskerestaurant, som begge byder på skønne og autentiske madoplevelser i de ikoniske Bindesbøll pakhuse.
Til dig som er vild med action og adrenalinrus
Sammen med Outnature byder vi på spændingsfyldte oplevelser – både til vands og til lands. Sammen med en ekspeditionsleder kan du tage på bunkerskattejagt - her er der en spændende skattejagt for hele familien, hvor I får mulighed for at udforske bunkerne på en anderledes måde samtidig med, at I i fællesskab skal løse et mysterium. Til vands venter der mange sjove og udfordrende oplevelser, for eksempel SUP, Kajaksurf & Tour og Megasurf, hvor 5-8 personer deler et stort SUP-board.
Find din enestående oplevelse i dag og glæd dig selv og dine kære.