Her kan du roligt slippe børnene løs i glad leg
Badelandet på Skagen Strand Hotel & Feriecenter i Hulsig er hyggeligt og med god plads til store og små. Du kan selv gå med på opdagelse i den mørke vandrutsjebane, prøve ”boblegrotten” eller skyde med vandkanonerne, mens de allermindste plasker i den lave ende sammen med mor, far eller bedsteforældre.
Er du til selvforkælelse, kan du læne dig tilbage og bare slappe af med nogle af stedets andre lækre faciliteter. Hvad med en tur i sauna, infrarød sauna eller måske et smut i dampbad? Bagefter er der tid til bare at nyde udsigten over det smukke område – det er ren terapi for sjælen.
Gæster på Skagen Strand Hotel & Feriecenter har gratis adgang til badelandet, øvrige gæster betaler entré.