Her får du en sand oplevelse af sublim gastronomi
Okê på Ruths Hotel ønsker tydeligt at signalere, at den gastronomiske oplevelse, som de leverer, ikke bare er en del af et hotelophold i ekstraordinære omgivelser. Med et internationalt ambitionsniveau er gourmetrestauranten en attraktion i sig selv.
Ved et besøg i Okê foregår alt i en velforberedt og veltilrettelagt orden. En dedikeret, autentisk og kvalitetsfokuseret tilgang er indlysende ved ethvert kontaktpunkt, alt fra interiør og råvarer til den ganske særlige atmosfære. Dette helhedsindtryk begrænses ikke blot til Okê eller hotellets faciliteter, men gælder hele det omkringliggende område, som emmer af underspillet eksklusivitet. Et besøg i Okê indbefatter som en selvfølge et besøg til Gl. Skagen, hvorved de samlede karakteristika komplementerer hinanden, og skaber rammerne for en ekstraordinært gennemført oplevelse.
Her er intet tilfældigt, og alt er tænkt ind i sammenspillet mellem menuens sammensætning og de dertil anbefalede drikkevarer. Hver vin er særligt udvalgt på baggrund af dens særlige karakter. Eksempelvis ved at være fra en producent, som på fornem vis repræsenterer et vindistrikts område, en specifik druesort og eller fremstillingsmetode.
Det er samme nysgerrige tilgang til at udforske, som gør sig gældende i udarbejdelsen af deres juice menu – der er mere end blot et alkoholfrit alternativ.
Velkommen i gourmetrestauranten Okê!