Aktiviteter til glæde for alle

I Skagen Kultur og Fritidscenter er der både en stor sportshal, en lille sal, en svømmehal, et cafeteria, klublokaler, et træningscenter, festlokaler, flere omklædningsrum og overnatningsmuligheder. Dermed er huset fyldt med muligheder for sjov og bevægelse.

Den store sportshal er en multihal med en stor tribune, der har 574 siddepladser. Hallen bruges primært til idrætsstævner, opvisninger, udstillinger, messer og musikarrangementer. Der er en moderne scoring- tidtagningstavle og musik- mikrofonanlæg.

Samtidig kan salen bruges til større festarrangementer med max. 2.300 personer. Arrangementer med bespisning op til ca. 650 siddepladser, hvor der er dansegulv eller shows med bespisning op til ca. 900 siddepladser.

Den lille sal er træningslokale for judo, gymnastik, yoga og bordtennis. Der er mobile spejle, og lokalet er velegnet til mindre selskaber og arrangementer.

I svømmehallen er der et stort bassin på 25 x 15 meter med en vandtemperatur på +28 °C. Der en 1 meter- og en 3 meter vippe og en sjov 70 meter lang vandrutsjebane. Der er også et lille bassin, der måler 15 x 5 meter med en vandtemperatur på +34°C. I begge omklædningsrum er der sauna.

Andre steder i huset er der mulighed for at afholde konferencer, lejrskoler, træningslejre, og andre kulturaktiviteter. Der er mulighed for overnatninger i forbindelse med træningslejre, lejrskoler, kurser- og konferencer, familiefester, udflugter osv.

Kultur- og fritidscenteret kan samtidig virke som klubhus for brugerforeningerne.
 


Skagen Kultur og Fritidscenter, Kirkevej 19 . 9990 Skagen, +45 98 44 32 50, post@skfc.dk, www.skfc.dk

Seje oplevelser for børn

Andre oplevelser i Toppen af Danmark