Sæby Svømmehal & Wellness byder på oplevelser for alle aldre

  • Sauna inde og ude
  • Spabad inde og ude
  • Dampsauna
  • Infrarødsauna
  • Varmtvandsbassin
  • Koldtvandsbassin
  • 25 meter bassin til svømning
  • Børne- og babybassin
  • Rutsjebane og badedyr
  • Vipper 1 m, 3 m og 5 meter tårn
  • Fitnessrum med alt til en god træning

Sæby Svømmebad har sin helt egen cafe - Café Svømmebad. Her kan du nyde maden enten i cafeens vådområde med udsigt til familie- og morskabsbassinet, eller du kan vælge at sidde udendørs ved wellness området (bemærk, begrænset antal pladser).

Der er desuden gratis parkering ved svømmehallen. 

Sæby Svømmebad & Wellness

Wellness Onsdag med saunagus

For alle børn og barnlige sjæle

Udendørs spa om sommeren

Alle kan boltre sig i det skønne svømmebad

Sæby Svømmebad blev taget i brug i 2006 og er Frederikshavns kommunes nyeste og mest højteknologiske svømmebad. Svømmebadet fremstår med den karakteristiske konstruktion, som en unik, smuk bygning og et vartegn for Sæby.

Det er deres overbevisning at der altid vil eksistere et behov for, at borgeren skal kunne lære at svømme. Der vil komme flere motions- og konkurrencesvømmere, og der vil blive flere borgere som får behov for genoptræning i vand- og i terapibassiner. 

Her kan du gå til babysvømning i varmtvandsbassin eller til vandgymnastik, der afsluttes med en skøn mini saunagus.

Svømmebadet skal gennem samarbejdet med den kommunale genoptræning, sikre rum til at borgere fortsat kan træne sikkert og professionelt længe efter et traditionelt genoptræningsforløb er afsluttet.

Svømmebadets wellness afdeling er derfor heller ikke kun terapibassiner og wellness-arrangementer, men er også et ideelt mødested for den ældre gruppe hvor vand og varme ikke kun er med til at gøre dagligdagen lidt nemmere, men også agerer som et socialt mødested.

Fitness-afdelingen i Sæby Svømmebad tilbyder de nyeste træningsmaskiner, som specielt er egnede til genoptræning og selvtræning. De lækre og indbydende omgivelser kan anvendes alene eller sammen med svømning eller wellness. Brug af fitness-afdelingen er inkluderet i din wellness-billet, så det er bare med at komme i gang med at træne.

Velkommen i Sæby Svømmebad!


Sæby Svømmebad | Rådhuspladsen 3 | 9300 Sæby | +45 24 20 82 60 | www.saebysvoemmebad.dk

Andre oplevelser i Toppen af Danmark