Naturområder i absolut topklasse

Uanset hvor du befinder dig i Nordjylland, er der uanede mænger af natur, der venter på at blive oplevet. Besøg de brede strande og det intense hav med store bølger på vestkysten eller oplev østkysten med de mere børnevenlige strande, og de mange muligheder for at finde strandskaller og rav.

I de hyggelige havne, som du finder langs Toppen af Danmarks lange kyststrækning, kan du også opsøge det levende miljø.

En overflod af magisk natur

I Nordjylland venter nogle af de mest spektakulære naturoplevelser og naturområder.

Besøg Råbjerg Mile – den største vandreklit i Danmark – hvor man virkelig får følelsen af at stå på Toppen af Danmark. Ved Den Tilsandede Kirke kan man se de sidste rester af den kirke, som områdets beboere forgæves forsøgte at redde fra sandflugtens hærgen.

På Grenen i Skagen er der mulighed for at stå med et ben i hver sit hav, for her slutter Danmark og de to have Kattegat og Skagerrak mødes. Du kan også tage på tur til Læsø, og udforske hvilke aktiviteter den største ø i Kattegat har at byde på.

En natur fyldt med historie

I den nordjyske natur kan du også komme på en tidsrejse gennem områdets historie. Besøg Rebild Bakkers hedelandskab med dets dybe smeltevandskløfter, som blev dannet efter istiden, eller Hanklit og Feggeklits karakteristiske molerskrænter. I Nordjylland kan du også udforske Danmarks første nationalpark – Nationalpark Thy – samt Danmarks største fredede naturområde – Lille Vildmose – og dets vilde dyreliv.

Naturen venter udenfor døren, og her er det kun fantasien der sætter grænser.

Hos os kan du også se hvilke andre oplevelser og seværdigheder Nordjylland har at byde på.

Her kan du bo i Toppen af Danmark

Bladr i listen og find lige præcis det hotel du har lyst til at bo på, og book dit ophold med det samme

Andre oplevelser i Toppen af Danmark