Hirtshals venter med vild natur og gode oplevelser

I Vendsyssel finder du fiskerbyen Hirtshals, hvor havnen er en af de mest betydningsfulde erhverv. Hirtshals har både en fiskerihavn samt færgehavn, hvor der er forbindelse til blandt andet Norge og Færøerne. Udover havnen har Hirtshals meget mere at byde på.

Naturen i Hirtshals, Tversted og omegn er helt fantastisk og en oplagt destination, hvis man vil opleve den vilde natur ved Vesterhavet. Der findes mange forskellige vandre-, cykel- og mountainbikeruter i området i alle niveauer. Nogle af landets længste ruter går også gennem Hirtshals og det er et oplagt sted at starte rejsen. De lokale vandre- og cykelruter byder også på enestående oplevelser. For eksempel byder både Tornby og Tversted Klitplantage på udfordrende mountainbikeruter. Lilleheden Klitplantage, Skallerup Indlandsklitter og Tversted Klitplantage byder på smukke vandreruter og i områderne kan du også finde ridestier. 


I Hirtshals, Tversted og Lønstrup findes mange skønne strande, som både er børnevenlige og perfekte til windsurfing, SUP og andre spændende vandsportsaktiviteter. Ved Tversted Strand ligger det grå ishus, som flere gange har vundet prisen for Danmarks bedste ishus. Isen fra det grå ishus kan nydes på den velbesøgte Tversted Strand. Er man heldig, kan man også finde rav på strandene i efteråret og vinteren.  


Fra den børnevenlige strand kan Hirtshals vartegn, Hirtshals Fyr, ses. Hirtshals Fyr ligger 22 meter over havets overflade og det er muligt at gå op ad trapperne og nyde den skønne udsigt over Hirtshals by og Skagerak.

Lige ved siden af Hirtshals Fyr finder du Bunkermuseet Hirtshals 10. batteri, hvor det er muligt at høre om den betydning, som Hirtshals havde i 2. Verdenskrig. I sommerperioden er det muligt at få en rundvisning på Bunkermuseet Hirtshals 10. batteri og komme helt tæt på bunkerne. 


I Hirtshals, Tversted og Lønstrup er det muligt at dyrke mange forskellige slags sportsaktiviteter – både på land og i vand. Hirtshals egner sig bestemt godt til lystfiskeri i Vesterhavet, fra mole eller strandkanten iklædt waders. Uggerby Å byder på en fantastisk kanofart, som kan tage fra nogle timer til en flerdagstur med overnatning i shelter undervejs. Inden for en 20 kilometer afstand finder du flere golfbaner, hvor du kan nye mange timers spil. 


En af Hirtshals største attraktioner er Nordsøen Oceanarium, hvor livet under havets overflade kan udforskes. På Nordsøen Oceanarium finder du blandt andet et stort akvarium 

Her kan du bo i Toppen af Danmark

Bladr i listen og find lige præcis det hotel du har lyst til at bo på, og book dit ophold med det samme

Andre oplevelser i Toppen af Danmark

 

Overnatning i Hirtshals

Overnatning ved spændende natur med historie og et charmerende fiskerby-miljø. I området Hirtshals, Tversted og Tornby findes mange sommerhuse, både nær skov, strand og klitplantager. Vil du bo på hotel eller Bed & Breakfast, er der også gode muligheder for dette.

Hirtshals kan du nyde mange gode shoppe muligheder, hvor Tversted og Tornby lægger op til en ferie fyldt med ro og natur. Uanset om du bor i Hirtshals, Tversted eller Tornby er et besøg i Nordsøen Oceanarium et must. Campingpladser findes i stort tal i området, både campingpladser tæt på byen og med udsigt til naturen – og Hirtshals Fyr.