Vandhunde har det sjovt i Nordjylland
I Toppen af Danmarks udvalg af svømmehaller og badelande er der aktiviteter for hele familien. Her er der mulighed for, at de mindste i familien kan more sig mens de voksne kan nyde wellness og afslapning. For de små er der lege- og soppebassiner med både små og store rutsjebaner samt vipper. Til de voksne kan wellness områdernes spabade, saunaer og dampbade benyttes. Motionsrum og kondirum er også mange steder et tilbud, som man kan benytte sig af.
Hvis i leder efter et alternativ til havets bølger, er svømmehaller og badelande et sikkert hit!
Tropiske og subtropiske vandlande
Hos flere af de store feriecentre og hoteller finder i vandlande bygget op omkring tropiske og subtropiske temaer. Selvom i ikke bor på stedet, kan vandlandene med aktiviteter for hele familien benyttes, mod betaling. Vandlandene har børnebassiner og lavvandsbassiner til de mindste samt vandrutsjebaner og andre sjove aktiviteter for resten af familiens vandhunde.
De tropisk- og subtropisk-inspirerede vandlande er steder, hvor hele familien kan samles, uanset hvornår på året i skal på ferie i Toppen af Danmark. Fælles for vandlandene er, at der altid er godt vejr og en masse aktiviteter og tempererede bassiner for alle i familien.
Rammerne om en fantastisk ferie
Hold en pause fra feriens seværdigheder, og tag hele familien, vandhunde eller ej, med på en uforglemmelig dag i én af Nordjyllands mange badelande, svømmehaller eller vandlande.
Mangler i et sted at overnatte efter jeres tur i vandet, kan I hos os lade jer inspirere til hvilken type overnatning i Nordjylland der passer bedst til jeres behov.