Skagen Festival byder velkommen til årets musikalske oplevelse!
Skagen Festival, der blev afholdt for første gang i 1971, er en af Danmarks ældste musikfestivaler.
Festivalen foregår rundt i Skagen by og nede på havnen ved de mange koncerter på inden - og udendørs scener. Oplev stemningen på Spar Nord Scenen i Skagen Kultur- og Fritidscenter, på Sparekassen Danmark Havnescenen, på Torvescenen, i Skawbaren eller på Nordenergi Scenen i Kulturhus Kappelborg. Glæd dig til 76 koncerter med både kendte og mindre kendte navne. Uanset hvem der spiller, er du sikker på at få lyst til at synge med eller måske endda tage dig en lille sving-om.
Kærlighed til musikken, fællesskab, stemning, hygge og skønne venskaber er nogle af de nøgleord, der binder de ca. 650 frivillige og ulønnede medarbejdere sammen under festivalen.
‘It´s good to see you!’ er festivalens slogan og samtidig titlen på en sang, skrevet af sanger og komponist Allan Taylor. Sangen blev udødeliggjort i Skagen af Alex Campbell helt tilbage i 1970erne. Det er ganske enkelt umuligt at gæste Skagen Festival uden at stifte bekendtskab med denne skønne sang.
For at få det bedste udbytte af Skagen Festival, anbefaler vi, at du tager en overnatning eller flere, på et af de mange dejlige overnatningssteder i byen. Så kan du gå fra scene til scene, og når dagens sidste toner er sunget, venter der en dejlig seng, så du vågner frisk og udhvilet op til næste dags musiklaske underholdning.