Skagens natur har altid fascineret

Naturhistorisk Museum er indrettet i den gamle Højen Station, der har været rammen om museets udstillinger og aktiviteter i Skagen siden 1991. Museet er privatejet og drives af biologerne Poul Lindhard Hansen og Sanne Christensen.

På museet kan du bl.a. lære om natur, dyreliv og geologi i Skagen, og opleve de flotte udstillinger der informerer på allerbedste vis om Skagens natur, det barske klima der præger alt liv i toppen af Danmark, der samtidig giver mulighed for mange spændende naturoplevelser året rundt.

Naturhistorisk Museum står til rådighed hele sæsonen med vejledning i, hvordan du får en god naturoplevelse i Skagen. Du er velkommen til at tage med på deres aktiviteter i naturen omkring Skagen, som omfatter bl.a. snapseurter, Råbjerg Mile, dissektion af haj mm.

Museumsbutik

Du skal også besøge stedets butik, hvor der er et stort udvalg af naturalier og fossiler bl.a. tænder og knogler af mammut og hulebjørn. De kan også levere geologiske samlinger af danske sten og ledeblokke til undervisningsbrug samt præparater af forskellige invertebrater og vertebrater til dissektion.


Naturhistorisk Museum, Flagbakkevej 30, 9990 Skagen, +45 61 31 00 73, www.naturmuseum-skagen.dk

Andre oplevelser i Toppen af Danmark