Frederikshavn byder på oplevelser for alle aldre
Frederikshavn , der ligger som et et trafikkundepunkt, for færgerne fra Sverige og Norge og samtidig er der hvor motorvejen stopper, har en masse at byde på. Byens butikker, placeret langs den flotte og indbydende gågade, tilbyder et stort og varieret udvalg af varer - og som oftest til en særdeles rimelig pris.
Bymidten er omkranset af smuk natur - med hvide sandstrande og høje bakker beklædt med bølgende træer. Der er altid noget at give sig til i den herlige natur - uanset om solen skinner fra en blå himmel, eller om det rusker og regner.
Arena Nord, Det Musiske hus og Maskinrummet er alle regionale spillesteder, hvor både inden- og udenlandske kunstnere fra mange genrer er på programmet året rundt. I Frederikshavn findes også verdens største samling af Exlibris, og museerne i Bangsbo venter med historiske fortællinger, der taler til fantasien hos både børn og voksne.