Your Art Café i Sæby er en hyggelig keramik og smykkecafé. hvor det er dig, der er kunstneren!

I hjertet af Sæby - i 'Retfærdigheden', som du finder på Algade 14. kan du besøge den skønneste café, hvor du kan slippe din indre maler eller smykkekunstner løs.

På en spændende og sjov måde kan du male dit yndlingsmotiv på keramik eller lave smukke kvalitetssmykker af bl.a. Miyuki perler og ædelsten, så du får dit eget helt unikke resultat.

Det dejlige personale er altid klar til at hjælpe dig, og det kræver ingen særlige evner at være med.

Caféen har et stort og flot udvalg af keramik, farver og de smukkeste perler og smykkedele.

For familiens yngste, er der mulighed for at få sjove oplevelser ved bl.a. at tegne på porcelæn og T-shirts - måske verdens sejeste superhelt eller den cooleste prinsesse - kun fantasien sætter grænser.

De charmerende og hyggelige lokaler emmer af tid og ro til nærvær, hygge og fordybelse ved jeres eget bord, eller hvis I er flere, i eget lokale.

Når vejret er i sit milde hjørne, er det muligt at være kreativ ved bordene udenfor.

Du kan også nyde en god kop kaffe, kolde drikke og snacks i caféen.

Book bord her eller kig indenfor i caféen.

Your Art Café i Sæby med smykker og keramik
Your Art Café i Sæby med smykker og keramik
Your Art Café i Sæby med smykker og keramik
Your Art Café i Sæby med smykker og keramik
Your Art Café i Sæby med smykker og keramik
Your Art Café i Sæby med smykker og keramik

Your Art Café | Algade 14 | 9300 Sæby | +45 93 10 00 36 | www.yourartcafe.dk

Andre oplevelser i Toppen af Danmark